Besøg hos Centeo Finance Group

Besøg hos Centeo Finance Group

Foreningen af kunst og bæredygtighed, er ikke kun forbeholdt private hjem. Vi har derfor besøgt Søren Snejstrup Bay, som er CEO i Centeo Finance Group, som fik deres nye plakat leveret. I den forbindelse spurgte vi ham ind til deres syn på bæredygtighed, og hvordan de arbejder med det i deres organisation.

Præsentation af Centeo Finance Group

Centeo Finance Group udvikler digitale og innovative finansielle produkter, som hjælper forbrugeren med at finde det helt rigtige lån, til at realisere drømme og behov. I et af verdens mest uigennemskuelige brancher, sammenligner vi et bredt udvalg at låneprodukter, så forbrugeren kan finde det helt rigtige lån til det konkrete behov.

Hvordan arbejder i med bæredygtighed?

Vi anskuer bæredygtighed på mange måder, og støtter derfor også løbende forskellige formål. Vi arbejder derfor ikke med én konkret måde, men finder områder eller formål som vi støtter sporadisk. 

Ser i det som en konkurrencemæssig fordel at arbejde med bæredygtighed?

Egentlig ikke. Vi anser det for en måde at støtte og ”give tilbage” på, men også en måde at sende et godt indtryk til både medarbejdere og samarbejdspartnere. 

Oplever i at jeres ansatte efterspørger bæredygtighed i jeres organisation?

Ikke i denne forbindelse, nej. Vi oplever at medarbejderne synes det er fedt, at vi støtter forskellige formål.

Hvorfor valgte i netop at støtte dette projekt?

Evermento-projektet støtter vi af flere årsager. Vi støtter det blandt andet fordi at vi elsker iværksætteri, som Evermento er et pragteksempel på. Derudover støtter vi projektet fordi det er en rigtig godt formål, som man ikke rigtig hører så meget om ift. så mange andre formål. Til sidst er det et super fedt team der står bag, som har massere af passion for projektet, og det er noget af det vigtigste for at få det til at lykkedes. Derfor er jeg slet ikke i tvivl om at Evermento bliver en succes, som kommer til at hjælpe flere fantastiske formål. 

Slutteligt vil vi sige tak for støtten til Centeo Finance Group, og stort tillykke med jeres nye plakat.