The Rhino Poster
Næsehorn har i flere årtier været en guldrandet forretning for kyniske bagmænd, som sælger deres horn flere steder i verden. Hornet købes typisk efter vægt, hvor prisen nemt kan være højere end rent guld.
Hornet bliver bl.a. brugt som medicin i visse kulturer, hvor man mener at det kan kurere kræft. En myte som igen og igen er blevet afvist af videnskaben, men som ikke desto mindre lever i bedste velgående.
Hvordan hjælper The Rhino Poster?
50% af alle indtægter, kun fratrukket fragt, fra salget af plakaten, doneres til organisationer der aktivt arbejder med at beskytte de udrydningstruede næsehorn.
De øvrige 50% dækker bl.a. produktion af plakater og rammer, administration, løn, klimakompensering og vores arbejde med at udbrede kendskabet til projektet, herunder markedsføring.
Vores mål er at nå 1.000.000 kr. i donationer i 2021, hvilket kræver at vi sælger cirka 20 plakater om dagen.